De afledte konsekvenser af Rigsadvokatens suspendering af telebeviser ved domstolene er allerede mærkbare.
»Per 21. august kl. 16 var seks sager blevet udsat, og i en yderligere sag er et forhold blevet udskilt til en særskilt sag, og denne sag er så blevet udsat. Der var per samme dato og tidspunkt sket løsladelse af i alt 11 personer«, oplyser Anklagemyndigheden til Politiken.
Siden Anklagemyndighedens opgørelse i går er mindst fire yderligere personer blevet løsladt.
Det drejer sig om fire mænd med tilknytning til Bandidos, som har siddet varetægtsfængslet siden oktober og november sidste år, skriver sn.dk. De fire er tiltalt for grov vold i forbindelse med en banderelateret konflikt i Holbæk. Deres sag er blevet udsat på ubestemt tid, og som konsekvens vurderede retsformanden, at det ikke var rimeligt at fortsætte varetægtsfængslingen.
Udsættelserne og løsladelserne er en afledt følge af, at der er rejst alvorlig tvivl om pålideligheden ved politiets og anklagemyndighedens brug af teleoplysninger. Telebeviserne bruges som beviser for, at en mistænkt har befundet sig på et særligt sted på et særligt tidspunkt eller har ført mistænkelig kommunikation med andre.
Prestigesag står til udskydelse
Allerede tirsdag kunne Politiken fortælle om de første syv personer, der var blevet løsladt som konsekvens af teleskandalen. De syv mænd havde siddet varetægtsfængslet siden slutningen af februar i en omfattende hashsag fra Esbjerg-området.
Onsdag kom det frem, at den tidligere regerings principielle prestigesag om at få forbudt bandegrupperingen Loyal to Familia står til at blive udskudt i to måneder på grund af de tvivlsomme teleoplysninger.
Løsladelserne og de aflyste retssager sker som konsekvens af, at anklagemyndigheden i to måneder ikke må anvende teledata i bevisførelsen.
I de tilfælde, hvor teleoplysninger udgør en væsentlig del af grundlaget for en persons varetægtsfængsling, skal anklagemyndigheden skride til løsladelse. Og er teleoplysninger et væsentligt indicie i en snarlig eller verserende sag, bliver sagen udskudt.
Også i de tilfælde skal domstolene tage stilling til, om det er proportionalt at fortsætte fængslingen af de tiltalte, eller om de skal løslades, og derfor vil antallet af løsladelser formentlig stige den kommende tid.
Fejl på fejl
Den øverste chef for anklagemyndighedens suspendering af alle telebeviser er en »drastisk, men nødvendig beslutning af hensyn til retssikkerheden«, som rigsadvokat Jan Reckendorff har forklaret det til Politiken. Instruksen kommer, efter at den ene fejl efter den anden har åbenbaret sig i Rigspolitiets behandling af de teleoplysninger, som indhentes fra teleselskaberne.
Først kom det frem i juni, at teleoplysningerne var mangelfulde i op til 10.700 straffesager tilbage til 2012. Dengang understregede rigspolitichefen, at der kunne være mangler, men ikke deciderede fejl i de telebeviser, som var lagt frem for domstolene. Men mandag kom det så frem, at der også er fundet fejl i de oplysninger fra telemaster, som politi og anklagemyndighed har brugt til at påvise mistænkte personers tilstedeværelse på et særligt tidspunkt.
Derudover har Rigspolitiet måttet medgive, at fejlene i teledata rækker endnu længere tilbage end 2012 og derfor vedrører endnu flere straffesager end de potentielt 10.700. Det først angivne tidsrum for omfanget var baseret på en »en hypotese om, at systemfejlen kunne være opstået i 2013«, som Rigspolitiet har oplyst Justitsministeriet og Folketinget.
Fejlene og manglerne i politiets elektroniske beviser kan have betydet, at personer er blevet dømt på et fejlagtigt grundlag. Og for at holde hånden under retssikkerheden for de aktuelt sigtede og tiltalte personer, er enhver brug af telebeviser nu stoppet ved domstolene.
»Som situationen er nu, er jeg det sted, hvor jeg ikke længere mener, det er forsvarligt at anvende de her data. Det er derfor, jeg har truffet beslutning om, at man ikke kan anvende dem i sager, hvor folk kan blive fængslet«, sagde rigsadvokat Jan Reckendorff mandag til Politiken.
fortsæt med at læse
